To generationers fortællinger om køn, klasse og etnicitet

Med udgangspunkt i to generationer fra den danske majoritetsgruppe i Aalborg Øst er delprojektets formål at indkredse intersektionaliteten mellem køn, klasse og etnicitet, som de konstrueres i livshistoriske for-tællinger og i positioneringer i forhold til aktuelle diskurser og politikker. Projektet bygger på en overordnet tese om, at kategoriernes samspil og betydninger er skiftende i et livsperspektiv, formet af såvel de samfunds-mæssige strukturer, diskurser og institutioner som af de individuelle valg og prioriteringer, der foretages i hverdagslivet (Christensen, 2003; Christensen og Siim, 2006; Skeggs, 1997). 

Der lægges vægt på

a) det levede medborgerskab (fx demokratisk læring, “belonging”/ følelsen af tilknytning til politiske fællesskaber) og

b) positioneringer i forhold til politikker og diskurser om lighed/forskellighed og multikulturalisme.

Den empiriske undersøgelse tilrettelægges på følgende måde:

1. En indledende fase, hvor den sociale profil i Aalborg Øst indkredses ud fra eksisterende undersøgelser og survey-data fra COMPAS-projektet. På den baggrund udvælges informanter til interviews. (Denne del laves i samarbejde med delprojekt 2). 
2. En hovedfase, hvor der arbejdes med to typer af kvalitativt empirisk materiale: 
A: livshistoriske interviews med to generationer
B: fokusgruppeinterviews med de to udvalgte generationer og en aldersblandet gruppe 

Ad. A: Livshistoriske interviews med to forskellige generationer

Der tages udgangspunkt i to generationer:
20-30-årige (90’er-generationen)
50-60-årige (68-generationen) 

Begrundelse for de to generationer: 68-generationen har været den primære bærer af mobiliseringen fra slutningen af 1960’erne til begyn-delsen af 1980’erne og den ’første velfærdsgeneration’. 90’er-genera-tionen er vokset op i en ikke-mobiliseret periode og med pres på vel-færdsstaten fremtid7. Ved at tage afsæt i disse to generationer vil vi både kunne indfri Mannheims principper om to sociologiske generationer (Mannheim, 1952), der afspejler forskellige historiske faser i det danske velfærdssamfund, men også om to distinkte aldre og livsfaser.

Fra hver generation udvælges 12 informanter (med ligelig fordeling af kvinder og mænd) til livshistoriske interviews (se ovenfor). Efter de 12 interviews tages der stilling til, om nogle af informanterne evt. skal gen-interviewes, og om der er behov for supplerende interviews i forhold til dybde/”mætning” af materialet og bredde i forhold til lokalitetens sociale profil. 

Interviewenes tilrettelægges i tre hovedtemaer, som vil være:

I. Den livshistoriske/kronologiske biografiske fortælling om skiftende og meningsbærende betydninger af køn, klasse og etnicitet. Hovedformålet vil her være at lokalisere den måde, kategorier sætter forskel og danner mening i informanternes lisvhistorie.

II. Uddybende tematiske fortællinger om ’levet medborgerskab’. 

• Indkredsning af politiske identiteter: demokratisk læring; belonging; følelser af tilknytning til fællesskaber, tolerance, inklusion og eksklusion.
• Multikulturalisme: holdninger til minoritetsgrupper, solidaritet, kulturel åbenhed, respekt og anerkendelse.
• Velfærdsstat (forholdet mellem offentlig/privat – forsørgelse/omsorg.
• Kønsrelationer (arbejdsdeling, ligestilling og samlivsformer).

III.Uddybende om holdninger til aktuelle offentlige diskurser. Disse områder præciseres nærmere ved undersøgelsestidspunktet i forhold til fremtrædende offentlige diskurser, men kunne fx være:

• forskelle i kulturelle udtryk (fx tørklæder og nøgenhed i det offentlige rum)
• offentlig/privat – forsørgelse/omsorg (fx holdninger til arbejde og familie, brug af daginstitutioner og kvinder og mænds brug af barselsorlov)
• velfærdsreformer – starthjælp, brug af offentlige ydelser og service; skattestop

Ad. B: Fokusgruppeinterviews

Der laves tre fokusgruppeinterviews:
1) 20-30-årige
2) 50-60-årige
3) en gruppe, der går på tværs af generationer 

Fokusgruppeinterviewene tilrettelægges, så det er muligt at kombinere gruppeinteraktionen og det forskerbestemte emnefokus (Morgan, 1997). Grupperne sammensættes ud fra COMPAS-projektet og består af fire kvinder og fire mænd. Formålet vil være at uddybe hovedtema II om levet medborgerskab og hovedtema III om holdninger til aktuelle offentlige diskurser.

Når man tidligere har arbejdet med tre eller flere generationer (Andersen et al., 1993; Christensen & Tobiasen, 2006; Andersen & Goul Andersen, 2003) blev 68’erne ofte sammenlignet med de ældre og de yngre generationer, samtidig med at de også i et livshistorisk perspektiv udgjorde ”de midaldrende” eller ”midt-livs-fasen”. Men 68-ernes nuværende alder betyder, at de ikke længere repræsenterer midt-livsfasen.