Køn, etniske minoriteter og den lokale velfærdsstat

Delprojektets formål er at undersøge intersektionalitet på lokalsamfunds-niveau med særligt henblik på den lokale velfærdsstat, som den kommer til udtryk blandt etniske minoritetsgrupper i Aalborg Øst. Intersektionali-tetsbegrebet fordrer nye typer af analyser af levet medborgerskab, idet fokus rettes mod, hvordan politiske identiteter i hverdagslivet konstitu-eres i skæringsfeltet mellem forskellige sociale differentieringsformer som køn, etnicitet, alder, klasse mv. Det er projektets overordnede tese, at både etnisk minoritetsbaggrund og køn spiller en afgørende differen-tierende og betydningsbærende rolle for såvel politiske identiteter som mødet med den lokale velfærdsstat. 

De nordiske velfærdstater er ofte blevet beskrevet som kvindevenlige. Dette gælder dels i forhold til politisk repræsentation, dels i forhold til det konkrete indhold af relevante politikker i forhold til børnepasning, dag-institutioner, barselsorlov mv. (Hernes, 1987). Denne karakteristik er blevet udfordret af forskere, der sætter spørgsmålstegn ved, om dette også gælder for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund (Siim, 2003) Samtidig er det et åbent spørgsmål, i hvor høj grad denne velfærds-statstype har empowerment-potentialer i forhold til mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Der er tale om nye politiske såvel som samfunds-videnskabelige udfordringer. 

Ove Sernhede har i en svensk kontekst vist, at etniske minoriteter ofte identificerer sig stærkt med lokalområdet og med transnationale kulturelle strømninger, mens opholdslandets nationale politiske institutioner opfattes som uvedkommende (1999). Samtidig ved vi, at etniske minoriteter ofte har svært ved at deltage i det nære demokrati og ofte ikke kender til, eller ikke benytter, lokale sociale projekter (Ejrnæs & Tireli, 1997).  

En analyse af køn og etnicitet, som det udspiller sig i den konkrete lokale velfærdsstat, er dermed vigtig for at videreudvikle forståelsen af den danske velfærdsmodel. Projektet fokuserer på magt og empowerment-processer på lokalsamfundsniveau (Andersen et al., 2003) samtidig med, at analysen løbende kontekstualiseres til overordnede politikker og diskurser om køn, klasse og etnisk forskellighed. 

Delprojektet er inddelt i 3 faser: 

1. Første fase, hvor lokal kultur og den lokale velfærdsstat i Aalborg Øst indkredses ud fra eksisterende undersøgelser. Formålet er at samle og producere viden om bydelens nyere historie, politiske processer, sociale projekter mv. Denne viden benyttes senere som afsæt for at udvælge områder til deltagerobservation og interviews. (Denne del finder overvejende sted i dette delprojekt, dog i dialog med delprojekt 1)  
2. Anden fase, hvor den sociale profil i Aalborg Øst indkredses ud fra eksisterende kvantitative data, herunder survey-data fra COMPAS-projektet (Denne del laves i samarbejde med delprojekt 1). 
3. Tredje fase, hvor der arbejdes med tre typer af kvalitativt materiale:

A: Deltagerobservation
B: Individuelle interviews
C: Fokusgruppeinterviews 

A: Deltagerobservation i relevante fora, der kan tilvejebringe indsigter i hverdagslivet i bydelen og i borgernes møde med den lokale velfærdsstat: byfest, kvarterløftarrangementer, de lokale boligforeningers medlemsdemokrati mv. Formålet er at uddybe kendskabet til Aalborg Øst, at producere viden om social og politisk praksis samt at generere temaer til senere interviews og rekruttere interviewpersoner. 

For at afsøge subjektive identitetsmæssige betydninger udføres individuelle interviews, mens fokusgruppeinterviews udføres med henblik på at indkredse kollektive betydningsdannelser omkring det lokale og potentialer for kollektiv empowerment.

B: Individuelle interviews tilrettelægges i fire temaer:

1. Livshistorie. Ankomsterfaringer i Danmark og oplevelse af at bo i Aalborg Øst.
2. Politiske identiteter samt holdninger til velfærdsstaten lokalt og nationalt (forholdet mellem privat og offentlig, forsørgelse og omsorg).
3. Multikulturalisme (holdninger til minoritetsgrupper, kulturel åbenhed, respekt og anerkendelse).
4. Kønsrelationer (arbejdsdeling, ligestilling og samlivsformer).

C: Fokusgruppeinterviews tilrettelægges i tre temaer: 

1. Politiske identiteter/kønsrelationer, multikulturalisme etc. 
2. Holdninger til velfærdsstaten/overordnede politikker og lokalt. Hvordan opleves den lokale velfærdsstat? (positivt indgribende /demokratisk /responsiv/ uvedkommende/ ligegyldig)
3. Erfaringer med at bo i Aalborg Øst. Opfattelser af, hvad problemerne er i Aalborg Øst, og hvad der kan gøres lokalt. Har civilsamfundet empowerment-potentialer? Samspil mellem selvorganisering og velfærdsstat. 

Interviewpersoner samples på alder, således at det bliver muligt at sammenligne med delprojekt 1. Det forventes således, at der vil være interessante forskelle og ligheder mellem henholdsvis den danske majoritetsgruppe og de etniske minoritetsgrupper i samme aldersgruppe. Der findes 12 informanter med indvandrerbaggrund mellem 20 og 30 år og 12 informanter med indvandrerbaggrund mellem 50 og 60 år. Der tilstræbes ligelig fordeling på køn inden for de to grupper af 12 informanter. Det tilstræbes ikke at rekruttere interviewpersoner fra samme etniske gruppe, idet det ikke er de etniske minoritetsgruppers kulturelle egenart, der er i fokus. Ca. ti informanter vil kunne kontaktes via COMPAS- projektet. Resten hverves gennem feltarbejdet.