Det fælles udgangspunkt er at undersøge, hvordan køn, klasse, etnicitet og alder som sociale differentieringer og identitetsmarkører præger hverdagslivet og det levede medborgerskab blandt den danske majoritet og de etniske minoritetsgrupper i en bestemt lokalitet. I det følgende redegør vi først for de to projekters afsæt og dernæst for deres specifikke indhold. 

Vi har udvalgt Aalborg Øst som lokalitet, fordi: 

• det er et af de mest multikulturelle områder i Aalborg
• det har gennem årtier været præget af organiserede interesser i form af kvarterløft, beboerforeninger mv.
• der er en høj grad af synlige velfærdsstatslige tiltag i form af sociale projekter og opsøgende socialt arbejde (jf. Jensen, 2002)

Der anvendes primært kvalitative metoder: livshistoriske interviews, fokusgruppeinterviews, deltagerobservation, diskursanalyser samt interviews med ildsjæle i lokalområdet. Der tages dog afsæt i survey-data, idet den sociale profil af Aalborg Øst indkredses ud fra COMPAS-projektets resultater og nye kørsler på survey-materialet målrettet mod dette projekt. Survey-undersøgelsen omfatter 1.174 respondenter, heraf 80 fra Aalborg Øst (60 af disse har opgivet telefonnumre og har stillet sig til rådighed for interviews). Disse personer vil være udgangspunktet for udvælgelse af informanter til de to delprojekter). For at sikre et fyldestgørende billede af den sociale profil vil data fra COMPAS-projektet løbende blive sammenholdt med registerbaserede data. Det kan fx ske gennem Den socio-demografiske Database ved Aalborg Universitet. Denne database er udviklet af lektor Ruth Emerek og lektor Lisbeth B. Knudsen.

Som Savage et al. bruger vi kvalitative metoder til at producere kundskab om overordnede og samfundsmæssigt udbredte problemstillinger såvel som globale forandringer. Det betyder samtidig, at vi ikke abonnerer på det synspunkt, at sociale relationer som udgangspunkt er et resultat af, eller grundet i, hverdagslige mikrointeraktioner, som det antages inden for grounded theory og dele af den interaktionistiske eller etnometodologiske tradition (Glaser & Strauss, 1967; West & Fenstermaker 1995). Snarere er vi inspireret af Bourdieus refleksive sociologi, der netop rummer sam-spillet mellem struktur og sociale aktører (Bourdieu & Wacquant 1996. 

Inddragelse af kvantitative data giver mulighed for at indfri nogle af metodetrianguleringens fordele (Riis, 2001), idet de kvalitative undersøgelsers validitet og analytiske generalisering styrkes. Undersøgelserne tilrettelægges som ”thick description” (Geertz, 1973), hvilket betyder en høj grad af dybde på den specifikke case i modsætning til fx komparative casestudier. Vi ønsker dog gennem dialog og samarbejde med andre lignende lokalstudier, der beskæftiger sig med medborgerskab og multikulturalisme, at udvikle spejlperspektiver, der kan være med til at kvalificere vores egne analyser.

Den bærende del af de kvalitative metoder vil være livshistoriske interviews med henholdsvis etniske danske grupper og etniske minoritetsgrupper. Livshistoriske interviews er valgt, fordi vi gennem informanternes fortællinger ønsker at fremanalysere de betydninger, som kategorierne køn, klasse, etnicitet tillægges i et livshistorisk perspektiv. Vi lægger os ikke op ad den ”rene” narrative tilgang, hvor det er livshistoriens holistiske sammenhæng, der strukturerer analysen (som fx hos Alheit, 1990 og Horsdal, 1999), men ser livshistorier som en dobbelt-proces, der er formet af på den ene side de sociale livsvilkår og på den anden side aktørernes biografiske projekter med at skabe og revidere egen livsfortælling (Kupferberg, 1998; Giddens, 1991; Gullestad, 1996). Vi udvælger bestemte områder i livsfortællingen som værende af særlig relevans for projektet: fx det levede medborgerskab, forholdet mellem etniske majoritets- og minoritetsgrupper samt kønsrelationer. 

Flere kønsforskere, der anvender intersektionalitetsbegrebet, har argumenteret for, at biografiske og livshistoriske metoder er velegnede til at studere intersektioner mellem forskellige kategorier. De livshistoriske fortællinger om fx køn, klasse og etnicitet understreger, at kategorierne er ”subjektivt levede” og dynamiske (Brah & Phoenix, 2004). Endvidere er livshistorierne velegnede til at indkredse, om individer taler fra forskellige jeg-positioner og med skiftende tilknytning til forskellige kollektive sammenhænge (Buitelaar, 2006).

I den konkrete udvælgelse af informanter tager vi som nævnt afsæt i COMPAS-projektets resultater, men vi lægger os samtidig op ad Leslie McCalls (2005) metodeanvisninger til intersektionalitetsanalyser. I stedet for enten at udvælge og fastlåse analysekategorier på forhånd eller benytte sig af rene dekonstruktioner, foreslår McCall en tredje position. Tanken bag den såkaldte interkategoriale tilgang er, at man udvælger strategiske ”anchorpoints”, men samtidig fastholder åbenhed over for nye kategorier, som kommer op gennem analysen. I denne undersøgelse tager vi strategisk afsæt i: en lokalitet (Aalborg Øst); etnicitet (de to delpro-jekter fokuserer således på henholdsvis den danske majoritet og de etniske minoritetsgrupper), og endelig udvælger vi informanter i forhold til alder og køn. McCalls operationalisering af intersektionalitetsbegrebet er primært udviklet i forhold til statistiske analyser. Det er en del af dette projekts formål at videreudvikle det, også i forhold til kvalitative empiriske studier.
 

COMPAS (Contemporary Patterns of Social Differentiation – the Case of Aalborg) ved professor Annick Prieur, Aalborg Universitet som projektleder. Projektet er støttet af FSE i perioden oktober 2003 til marts 2007. Se evt. COMPAS’ hjemmeside. Der vil ikke være tale om overlap, men supplering af COMPAS-projektet, hvor der hverken indgår dybdegående lokalstudier eller specifikke generationsanalyser.

Vi har allerede etableret kontakt til SLIB-projektet (Segregation, Lokal Integration og Beskæftigelse) SBI og RUC v. John Andersen og aftalt minimum to seminarer. Herudover vil vi kontakte det svenske projekt om ”Lokala genuskontrakt i förandring” v. Susanne Johansson, Arbetslivsinstituttet och Uppsala Universitet samt GURU, Global Urban Research Unit v. Frank Moulaert, University of Newcastle.